De slidsomme temaer - Motivationen for novellen ...
- læser du på mobil og ønsker at hjælpe; scroll ned til bunden

Slid er en socialrealistisk novelle, der indeholder flere temaer, hvor det altoverskyggende findes i det svære spørgsmål:

Vil mange unge mænd, med fysisk dominant fremtræden, indtage ubæredygtige magtpositioner, der med tiden påvirker sine omverdener regressivt på flere områder?

Derudover: Vil de magthigende personligheder også modvirke Den Grønne Omstilling i grådighedens tegn, hvor de hellere ser sig hævdet i glimmeret, end tænke på afkoms fremtid? Fordrer de automatiserede arbejdsforhold, som apatiledere implementerer, stressgiftige miljøer i aktionærafkastenes tegn? Tør man kritisere lederes storhedsvanvid, når det opdages?
Slid forsøger at komme med svar på ovenstående, ved at prikke til effekterne gennem en formidling af filosofi, der udspilles ved en nede-på-jorden hverdagsfortælling. Dramaet udfoldes således trivielt, men udtrykket påklæder sig ikke fløjlshandsker for læserens skyld.

Udover kønsroller, magt, arbejde og klimakrise, behandler værket også økonomikritik, der modstiller protestantisk traditionelle værdiopfattelser med værdig basisindkomst (også kendt som borgerløn).

Det første bind af tre i Slid-trilogien; “Slid - fra tunge bagvendte skridt”, er færdigskrevet og ligger gratis/online som en 50%’s-version. Tilgå den her som PDF, eller som Epub (reelt set koster den 4,95 DKK grundet administration v/ SAXO).

Initiativet prøver tillige at finde vej til større kanaler, såsom reel bogudgivelse eller som tv-serie. Værket søger også at udkomme via den semistore og delvist finansierede promoveringskanal, Skriveforlaget. Denne udgivelsesproces koster et fem-cifret beløb, og alle der ønsker at donere hertil, kan gøre det via (dette kickstarter-projekt).

Motivationen, uddybes her i en længere version, med de svære spørgsmål:

Vil mange unge mænd, med fysisk dominant fremtræden, henfalde til meget traditionelle og ærkemaskuline mønstre, der er sværere at afryste sig i løbet af overgangen mellem ung og voksen? Og vil mønstrene medvirke til, at de indtager ubæredygtige magtpositioner i samfundet, der igen påvirker verden i regressiv retning på flere områder?

Dette bagudskuende verdensbillede bliver særligt ømtåleligt i disse tider, hvor kønsidentiteter og selvopfattede seksualiteter bekender sine kulører på verdensplan. Disse oplever svære kår i store dele af Asien samt visse steder i Afrika, og indtil for nyligt syntes køns- og seksualtolerance skrøbelig i, selv de mest progressive, vestlige demokratier. Vil de magthigende personligheder også modvirke Den Grønne Omstilling i grådighedens tegn, hvor de hellere ser sig selv hævdet i glimmeret, end at tænke på sine børns fremtid. Endvidere hellere ser sig selv i egocentrerede lederroller, der også skaber voksenmobbende samt stressgiftige arbejdsmiljøer. Og/eller fordrer automatiserede arbejdsforhold i aktionærafkastenes tegn, at disse naturlige ledere systematisk udnytter sine mest medløbende underordnede.

Undervejs i min ungdom, har jeg/forfatter både stødt på unge personligheder - og til tider ældre - der prioriterer sin dominans på meget usunde måder i forhold til fællesskabet. Dette har været særligt udtalt i ufaglærte miljøer, hvor ens eget fagniveau udspiller sin rolle. Det skal understreges, at ud af de progressive personer - der ellers/eventuelt er fysik-dominante - virker langt de fleste fra rød/grønne, klima- og pengekritiske bevægelser, til at være sundt indstillede … er langt de fleste af disse opdraget opbyggeligt.

Slid forsøger at komme med svar på ovenstående, ved at prikke til effekterne gennem en formidling af filosofi, der sker gennem en nede-på-jorden hverdagsfortælling. Det er en historie, der anskuer et favnende persongalleri, som samtidigt afslører sine egne skrøbeligheder gennem en hel række af rå og usødede scener. Dramaet udfoldes i trivielle landskaber, hvor udtrykket - til tider - ikke lægger fingre imellem … ej heller påklæder sig fløjlshandsker for læserens skyld.

Udover kønsroller, magt, arbejdsmarked og klimakrise, besidder værket også en økonomikritisk kant, der stiller store spørgsmål ved den monetære værdis reelle kerne. Her udfordres verdenssamfundet til, at glemme ubrugelige krige, der ofte bunder i racemæssige, mandsdominerede og/eller religiøse dogmer, for så at skue mod faktuelle muligheder - for så at redefinere Bretton-Woods Pengesystemet og samtidigt revurdere differentierede Basisindkomstmodeller. Herunder at skue mod afskaffelsen af Den Nuværende Kapitalisme, der bruger nødhjælps-almisser, til at skjule sin nihilistiske ageren mod de fattigste kontinenter, regioner og glemte egne i Verden.
Bør det ikke være muligt, at genskabe en Værdig og Fair Overenskomstkapitalisme anno 1995, fra før hamsterhjulets tandhjul mistede bagvæggen for sine evige gearings-optimeringer?

De Stærke Unges Krops-imperielle fælder
Det overdrevne selvbillede, for unge - og især unge kropsforkælede ledere mellem 15 og 25 - kan vise sig at være en fælde, der umotiveret ødelægger socialt samvær med jævnaldrende, der slet ikke ser den samme store nødvendighed for en fastlåst hierarkisk hakkeorden. Opdager disse mennesketyper ikke deres egne misbrug af sine omgivende medmennesker, bliver de udstødt af fællesskabet - men på en passiv måde, de sjældent ser … hvilket netop kan hænde, da mange omkring dem slet ikke vil have modet eller energien, til at modsige opførslen. Slet ikke vil have det fysiske eller moralske overskud til, at formidle et velmenende skud af opdragelse mod de overdominerende … som er en handling, der jo ofte vil-og-kan blive misforstået på flere planer, samt virke kontraproduktivt.

Slid vil aldrig opfordre til en sindelagskontrol, hvor unge mænd med hang til sådan streng overdominans, udstilles. Men såfremt vi starter debatten om udfordringen, og om sådan opførsel vedblivende udøves, efter at dominerende mænd fylder 25 år - er det noget man bør vende, med henblik på at opnå bedre arbejdsmiljøer.

Værket lægger også op til, at misforstået nationalisme i lande med gamle imperielle selvforståelser, kan forstærke effekten hos visse stærke mennesketyper betydeligt - og således nudger tekstpasságer også til opbyggeligheds-niveauet ved traditionel maskulin dominans - for så at skubbe til lignende tankesæt hos en del andre folkeslag, nationer og kulturer.
Den ovenstående dominanseffekt kan tillige medføre karrieremæssige fordele og succéser, der gøder forestillingen om, at disse stor-stærke ansatte ser en økonomisk og lønsom fortjenthed ved alt, hvad de gør på en arbejdsplads. Hvilket igen modarbejder visionen om,...

at der bør være råd til Borgerløn / Basisindkomst i samfund, hvor arbejdets udbytte, ret ofte er en konsekvens af tilfældigheder, frem for værdimyten om den stærke ansattes selvopfattede og strikse-samt-lønsomme fortjenthed, der ligger i fejlslutningen; skolegang, uddannelse og jeg-er-stor (samt-dermed-merværdig-som-udgangspunkt?) …

Ovenstående kan medføre et stort slid på resten af de regulære underordnede eller fysisk mindrebemidlede kollegaer.

Her er et citat, fra Christian Ørsted, ledelsesrådgiver og forfatter til Livsfarlig Ledelse og Fatale Forandringer, der ikke specifikt peger på ‘fysiske ledertyper’, men i ‘Brinkmanns Briks’-podcastudsendelsen “Ledelse” (DR, 2020), behandler han generelt ødelæggende lederfigurer, med følgende udtalelse:
“Men jeg syntes også, man skal kigge på relationen. … Og meget ofte er det, som generer os på arbejdspladsen, nedgørelse. Det irriterer os, at nogle folk som skal nedgøre os, og Svend (Brinkmann) du nævnte også ‘behovet for anerkendelse’, og det er noget alle har brug for. Så hvis vi har en chef, der nedgør os, så skaber det … et slid i sjælen, at gå på arbejde. Og jeg har opdaget, at ledere ikke altid opdager, at de faktisk gør det … og at opførslen, i virkeligheden, er en forsvarsmekanisme, fordi de selv føler sig utilstrækkelige”

Undertegnede forfatter stødte ikke på ovenstående citat før 2024 (efter Slid’s nedskrivning), hvilket understreger en ødelæggende effekt ved meget hierarkisk ledelse (der, til tider, kan være baseret på fysisk betonet herredømme) … arbejdsmarkedet fortjener bedre, og i hvert fald tilstande, hvor den slags misforståede stressmekanismer helt elimineres.

Hør også disse episoder af Supertanker på DR-Lyd, der alle er parallelle - samt helt uafhængige - indlæg til vigtige/tidsrelevante debatter, som går i retning af værkets samfundsorienterede temaer:

Mand dig op og bliv en staerk og rigtig statsleder
Vi er slaver af kapitalen
Økonomi styrer hvordan vi bliver klogere

3

4